Foreningen blev i efteråret 2009 stiftet med det formål at redde Kværkeby Fuglereservat. Projektet lykkedes via indsamling af midler til køb og renovering af reservatet.

Foreningen tæller ca. 300 betalende medlemmer. Dvs. betalende husstande, hvoraf ca. 75 % kommer fra lokalområdet, medens de øvrige kommer fra andre steder i landet.

Siden overtagelsen ultimo august 2010 har foreningens medlemmer gjort en meget stor indsats med frivilligt at pleje, passe og renovere reservatet.

Mange medlemmer deltager aktivt i forskellige arbejdsgrupper, som hver yder en flot indsats.

Et af foreningens overordnede formål er at gøre reservatet tilgængeligt for borgere med funktionsnedsættelse. Derfor blev der i efteråret 2011 arbejdet ihærdigt med at renovere den 2 km lange vej rundt i reservatet. Det betyder at svagtgående og kørestole nu kan komme uhindret rundt.

Der er desuden indsamlet midler til en tilbygning med handicaptoilet og en trappelift op til fugletårnet. 

Foreningen vil fokusere mere på at arrangere guidede omvisninger for skoler, ældregrupper, handicappede m.fl.

 

Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk