Rød Glente - Rørhøg - Halemejse - Sumpskildpadde

2017-06-10 18:11
 
 
Lørdag den 10. juni 2017.
 
16 gr. C. Vindstyrke 4 m/s. Vest sydvestlig vind. Luftfugtighed ca. 65%. En sigtbarhed på ca. 16 km.
Sol op klokken 04.30. Ned klokken 21.53. Dagen var tiltaget med 10 timer og 1 minut
 
En formiddagstur. Delvist skyet.
 
Ved indgangen til reservatet - en overflyvende rørhøg. Nogle minutter senere lyde fra en strandskade højt til vejrs. Noget generede den. En rovfugl viste sig i luften ikke langt fra strandskaden - en rød glente. Glenten fik "kærligheden at føle". Konstant angreb strandskaden samtidig med, at dens skrig kunne høres viden om. Et par stormmåger kredsede omkring de stridende fugle. Således gik det for sig i omkring fem minutter, indtil glenten fortrak nordover. En husskade sås i et træ ikke langt fra P-pladsen. Flere munke sang deres flotte sang.
 
Turen gik som vanligt sydover. Vinbjergsneglene i græsset gav tanker om ro og et lavere tempo end det, der findes uden for reservatet.
 
Første åbning efter Pilesumpen på højre side af vejen. Hér det flotte kig til Goddiks Sø. Et par stormmåger stod på taget af Museet. Sang hørtes fra en rørsanger i rørskoven. En tornsangers sang fra nordøst. En gærdesmutte sang højt i retning af Bugten. En ravn i luften mod syd. Dens lyde var ikke til at tage fejl af.
 
Bugten. Sang fra en gransanger og også hér sang en munk. Lyde fra en musvit og sang fra en gransanger. En voksen halemejse med si-si-si lyde fløj over vejen. Et øjeblik efter de samme lyde fra mange steder i området. En familie på syv til otte var på "træk" i reservatet. Tre næsten voksne unger landede i en busk tæt ved, hvor jeg stod. Brug af kikkert var ikke muligt - de var for tæt på. Halen på de unge fugle var lang, men fjerdragten var endnu ikke færdigudviklet. Som tidligere oplevet var fuglene meget lidt sky. Oplevelsen varede i tre til fire minutter. Lige så hurtigt som de kom, lige så hurtigt var de væk. Lydene forsvandt. En stær og en gråkrage overfløj Bugten. Der var nu større spredning på skyerne. Hér var læ og varmt i solens stråler. Vandet i kanalerne lå stille hen med spejlinger af buske, træer og rørskov. En dejlig sommer-formiddag nu med lyde fra én - nej to tornsangere, én vest og én øst for Skovsumpen. En stillits overfløj området. En nattergal hørtes mod nord. Hvor vejen langs hegnet mod vest slår et lille knæk - dér forude på vejen en solsort i græsset. Fuglen lå helt stille med en vinge slået ud og hovedet akavet på sned. Også den havde fundet roen og lod sig "bage" af solen. Sang fra en ringdue mod vest. En gransanger sang fra en rødel. En allike fløj forbi over rørskoven. Igen hørtes nattergalen.
 
Museet. Som altid det gode udsyn over Goddiks Sø fra nordsiden af huset. En hyld stod i blomst i rørskoven. To troldænder lå på vandet øst for Jons Ø. Et par grågæs sås sydvest for øen. En landsvale i flugt over vandet foran Museet. En rørspurv i sin flotte fjerdragt landede i den øverste del af et tagrør og vippede frem og tilbage. Rørhøghannen sås i luften over nabomarken mod nordvest. En fjordterne kredsede længe over søen i samme område. Atter hørtes ravnen. En grågåsfamilie med tre store unger gled ud fra kanten af rørskoven på Goddiks Sø mod nord. Deres adfærd vidnede om, at jeg var set. Fjordternen fra før strøg nu forbi Museet - konstant kiggende til vandoverfladen.
 
Hegnet mod syd og vejen til Udsigten. En tårnfalk fløj ud fra et gammelt kirsebærtræ. Et bytte sås i kløerne under fuglen. Straks efter fløj endnu en tårnfalk afsted i samme retning som den først sete. En grønbenet rørhøne lod sin stemme lyde i rørskoven. Lyde fra musvitunger i en mejsekasse ophængt i et træ mod syd.
 
Udsigten. Skyer dækkede nu for solens stråler. Dog lå Vigersted Kirke hen i fuld sollys - flot så det ud. En råge i luften over reservatet. Nattergalens sang fra det lille skovområde mod sydvest. Tre strandskader med deres høje lyde fløj ind over reservatet fra vest. Musvitungers kalden i buske og træer mod syd. En knopsvane lå på søen på nabomarken mod nord. Klukken fra kilden neden for Udsigten. Solen var tilbage på himlen og oplyste den højtliggende gård mod vest. Et kikkertkig i samme retning. Tre hættemåger stod på blishønens forladte rede ude i søen. Den gråstrubede lappedykker lå i sin rede ikke langt derfra. To grønirisker overfløj området ved Tårnfalkehøjen.
 
Smutvejen på dæmningen. En mursejler sås i luften mod nordvest. Sang fra en rørspurv på begge sider af dæmningen. En almindelig musvåge kredsede i luften mod nordvest og en tårnfalk sås i luften i et højere luftlag. Et kig til det knækkede træ på Jons Ø. Den sidste stæreunge var fløjet.
 
Vejen ved Vigersdal Å nord for dæmningen var nået. Et kig til nabomarken mod nord. En traktor med slagleklipper havde været i arbejde. Bjørnekloplanterne var klippet ned til jorden. Dejligt at se. Et musvitpar havde så travlt med fodring af deres unger i en redekasse, at de ikke ænsede personen, der stod bare fem meter borte. Også hér duften af hyldens blomster. Vandet i åen flød langsomt afsted. Mod vest - dér en rørhøghan i luften med et bytte i kløerne. Høgen blev fulgt på vej af et par gråkrager.
 
Længere fremme på vejen over for Jons Ø. Mod syd - femten unger og tre gamle grågæs på én række langs rørskoven. Herefter en søgning med blikket over området. Mit blik standsede ved en større gren på et væltet træ, der stak op over søvandet. Noget skinnende - måske en skarv delvis i skjul - farven var god nok. Fuglen var før set dette sted. Kikkerten måtte tages i brug. Jeg holdt vejret et øjeblik. Det var absolut ikke en skarv. Dyret stod helt stille - og det gjorde det i de cirka femten minutter, jeg iagttog det. Også hér var der ro på. Men flot så dyret ud. Hals og hoved strakt skråt op i vestlig retning. Dyret var en sumpskildpadde, der lod sig varme og tørre i solens stråler. Men hvilken størrelse! En forsigtig vurdering gik på tyve til to og tyve centimeter i diameter. Som den stod dér med hoved og hals strakt frem en længde på cirka tredive centimeter. Jeg kiggede, efter de cirka femten minutter, væk i en anden retning - kiggede tilbage til stedet og - væk var skildpadden. En rødøret terrapin og opført på foreningens artsliste. Flere billeder blev taget med mobiltelefonen, men afstanden var stor, hvorfor det blev så som så med skarpheden og slet ikke billeder som foreningens dygtige fotografer leverer til hjemmesiden. Sumpskildpadden kan overleve de kolde danske vintre ved at gå i dvale i mudderet på bunden af søen.
 
Længere fremme krydsede en flot larve af brun bjørnespinder vejen.
 
Indgangen til reservatet. Rundturens sidste fuglesang kom fra tornsanger, rørsanger, munk, løvsanger, nattergal (et kort øjeblik fra Vildnisset), musvit, solsort og lyde fra en stor flagspætte.
 
En rigtig god rundtur var slut - en rundtur hvor 38 fuglearter blev set eller hørt i og omkring reservatet.
 
Jo - en rundtur i reservatet er altid rig på oplevelser.
 
Henning Kopp
 
 
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk