Taffeland - Strandskade - Blå Kærhøg

2018-03-30 10:19
Skærtorsdag den 29. marts 2018.
 
Sol op klokken 06.49. Ned klokken 19.43. Dagen var tiltaget med 5 timer og 39 minutter.
 
Temperaturen var 1 gr. C. Vindstyrken 9 m/s fra en nordøstlig retning. Temperaturen føltes som -6 gr. C. Luftfugtigheden var 86% og sigtbarheden 4 – 5 km.
 
En tur rundt i reservatet midt på dagen. Der var et ophold i snevejret, som havde præget morgenen og formiddagen. Himlen var overskyet og mørkegrå.
 
Ved indgangen til reservatet lå sneen hvid på planter, buske og træer. Fem centimeter eller hvor der var læ ti centimeter tyk sne. Ingen fodspor i sneen efter mennesker. Forståeligt nok med den stride blæst og snefaldet. Der lød en susen fra vinden i grantræerne i Plantagen.
 
Turen blev sat i gang af tre overflyvende sølvmåger, et par musvåger i luften mod nordøst, sang fra en ringdue i retning af Vildnisset, sang fra en bogfinke – igen og igen – men der manglede noget i sangen. Sangen var kort – for kort i forhold til det normale i ”det rigtige forår”. Vintervejret slog igennem på dens sang. En overflyvende sjagger, lyde fra en gærdesmutte i Pilesumpen, lyde fra en dompap samme sted, to overflyvende stormmåger, lyde fra grågæs mod øst, lyde fra en blishøne i retning af Goddiks Sø, lyde fra en musvit i buskene mod syd og lyde fra en blåmejse. Alt i alt en ganske god appetitvækker fra start.
 
Turen gik mod syd.
 
Ved det første frie udsyn til Goddiks Sø – også hér et kort ophold. Det var dejligt igen at se søen uden isbelægning. Nu et kikkertkig mod Jons Ø. Tre gråænder og et par grågæs sås på vandet ved rørskoven syd for øen. En blishøne lå midt på søen, af og til dykkende efter bundplanter. En sølvmåge overfløj søen, fire skarver stod på grene af et væltet træ på nordsiden af Jons Ø, og to grågæs var på vej over søen. Også hér lavede vinden støj i træernes toppe. En fiskehejre lettede fra rørskoven mod nord, og to grågæs med nasale lyde overfløj søen i lav højde fra nord.
 
Turen gik videre med knagende lyde fra den fugtige sne under støvlesålerne. Tre solsorte søgte føde på snefrie områder under træerne i skellet mod øst.
 
Bugten. Hér tydelige spor i sneen efter en fiskehejres spadseretur på vejen. Hér var i øvrigt isfri vandområder under buske og træer på begge sider af vejen, hvilket ikke just var tilfældet i søområdet ud for Bugten, omkring Skovsumpen og området til Kile Ø. Vandet var i disse områder dækket af is og sne. Grågæs sås på nabomarken mod vest. En overflyvende hættemåge og en sumpmejse i en rødel før Museet.
 
Ikke så ofte, men i dag følte jeg behov for læ for den barske vind og ly for sneen der igen faldt eller rettere fløj vandret gennem luften, hvorfor jeg søgte op i fuglekigget. Hér var også koldt men alligevel mere behageligt at være og herfra kan man overskue det østlige område af reservatet. På søen i retning af Jons Ø lå otte gamle og ti unge sølvmåger – alle med næbet vendt i nordøstlig retning – vindretningen. På Jons Ø stod otte grågæs og to skarver – alle så de ud til at skutte sig i den kolde blæst. Tre grågæs lå på vandet vest for øen og tre blishøns sås i kanten af rørskoven nord for øen. Lange istapper hang ned fra tagskægget på den nordvestlige side af huset. Flot så det ud. Et sidste kikkertkig til Jons Ø. Et par troldænder var nu undervejs ud på søen. Ti minutter var gået og turen blev genoptaget.
 
Undervejs til Udsigten lettede flere par grågæs fra forskellige steder i rørskoven. Gæssene var nu på udkig efter de bedst egnede redesteder.
 
Udsigten. Herfra et kig til den sneklædte nabomark mod vest. Et par grågæs stod som mørke silhouetter i sneen. Lyde fra en fasan mod vest og lyde fra en blishøne i rørskoven i Indelukket. Udsigten var en udfordring – vindmæssigt set – hvorfor jeg ret hurtigt travede videre i sneen.
 
Målersvinget og Smutvejens sydlige ende. To grågæs fløj op fra Krageholm og et andet par op fra Tårnfalkehøjen. Også disse gæs var ganske givet på udkig efter det perfekte sted for deres rede og æglægning. Et kikkertkig til Svinget længst mod vest. På den store sten i vandkanten stod to strandskader lidt sammenkrøbet i blæsten. En fiskehejre sås i luften mod nordøst. Lidt længere fremme lettede endnu et par grågæs fra et muligt redested. Nu et kikkertkig til vandet omkring Mågeholme. På vandet lå ni troldænder, en taffeland, to blishøns, to gråænder og en grågås. Atten råger og ti alliker sås i luften over træerne på nabomarken ud for Revlen. En gærdesmutte i et buskads lød ophidset over min tilstedeværelse i dens territorium. Strandskaderne lettede med deres karakteristiske lyde fra stenen, da jeg var halvtreds meter fra dem.
 
Jeg havde været i med- eller lettere sidevind indtil Svinget. Nu gik turen tilbage mod øst i modvind og det blev koldt – meget koldt. Hey tænkte jeg ved mig selv. Dér var den igen, den superflotte rovfugl. Jeg fumlede lidt med briller og kikkert, men det lykkedes, inden fuglen var fløjet. Gennem kikkerten fangede jeg den blå kærhøg – en han – da den fløj over den sneklædte nabomark mod nord. Kærhøgen med den flotte lysegrå fjerdragt og de sorte vingespidser. Jeg glemte det kolde vejr og nød synet af høgen i de cirka tyve sekunder, det varede. Herefter var den forsvundet bag træer mod vest. Strandskadernes små lyde hørtes fra naboens pløjemark mod nord. Også på dette sted hørtes vindens susen i grantræerne mod syd.
 
Jeg nærmede mig Tårnfalkehøjen. Tårnfalken var til stede men ikke i kassen på masten. Fuglen stod næsten på toppen af højen, og det så ud, som om den stod i læ i græsset på højen, men det drejede sig jo nok om det næste måltid. Falken lettede straks efter og fløj i sydøstlig retning.
 
Også den mindre sø på nabomarken lå hen uden isskorpe, og vandet i Vigersdal Å strømmede hurtigt afsted, hvor åen slog bugter. Et par musvåger sås i luften mod øst. To skarver fløj lavt ind over åen fra vest.
 
Længere fremme på vejen – hér et kig mod nord til Vigersted Kirke. Kirken sås utydelig gennem sneen, der var i luften. Et par stor skalleslugere lettede i det samme fra søen i forgrunden på nabomarken. På søen lå ni grågæs, fire troldænder, en taffeland og fem gråænder.
 
Smutvejens nordlige ende. Solen sås et kort øjeblik som en lys kugle gennem skydækket. Et par sjaggere lettede fra buske på kanten af åen.
 
Fra vejen mellem Næsset og Knækket – herfra et kig til Goddiks Sø. Fjorten grågæs lå nu i kanten af rørskoven mod syd. Lyde fra grønirisker i luften over søen. Vinden lavede vaskebrædtlignende bølger på åens overflade.
 
Indgangen blev nået og brillerne måtte igen tørres af for dråber efter sneflagerne. Udgangslydene under det sidste korte ophold i reservatet kom fra grågås, fasan, gråkrage, gærdesmutte, blishøne, musvit, dompap, solsort og blåmejse. Jeg var blevet to timer ældre fra jeg kom til jeg forlod reservatet.
 
Jo, uanset vejret er der altid noget særligt ved rundturene. Fra den 1. april tages hensyn til ynglefuglene i den vestlige del af reservatet ved at der kun er mulighed for den kortere tur over dæmningen.
 
I alt blev 26 forskellige fuglearter set eller hørt i og omkring reservatet.
 
Rørspurven blev ikke set under rundturen men blev set i reservatet under en rundtur lørdag den 24. sidst på dagen. Spurven blev senest set på en fodringsplads her til morgen et par hundrede meter fra reservatet.
 
Henning Kopp
 
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk