Stor Flagspætte - Rørhøg - Knopsvane

2018-07-31 21:14
Søndag den 29. juli 2018.
 
Sol op klokken 05.13. Ned klokken 21.22. Dagen var aftaget med 1 time og 17 minutter. Temperaturen var 21 gr. C, vindstyrken 3 m/s fra en vestlig retning, en sigtbarhed på cirka 16 km og en luftfugtighed på 77%.
 
En formiddagstur under en delvis skyet himmel og med udsigt til endnu en flot solskinsdag.
 
Ud for parkeringspladsen stod cikorieplanter med smukke blå blomster. Det var som om, at de var smukkere denne morgen – måske som følge af nattens regn. Fem millimeter faldt der over reservatet. Græsset var endnu vådt.
 
Lydene kom fra en spætmejse mod nord, en tornsanger og unge musvitter i hegnet mod syd, grågæs i luften mod vest og ringduer mod nord. En landsvale fløj ind over reservatet fra øst.
 
Turen gik mod syd. Vinbjergsnegle – og der var mange – gled langsomt over vejens korte græs.
 
Goddiks Sø. Vandoverfladen var med små bølger. Vandet havde antaget et grønligt udseende under tørken. Fisk slog op i overfladen hér og dér. Sytten grågæs fløj larmende over søen fra vest, og fire lå på vandet på den østlige side af Jons Ø. Et par fjordterner fløj cirklende over søen med hurtige nedslag fra tid til anden. En stormmåge lå midt på søen, og et par unge hættemåger stod på tømmerflåden, der blev søsat i år. Et par grågæs og tre hættemåger stod på grene af et væltet træ på nordsiden af Jons Ø. Et par gråkrager sås i luften mod nordvest, en husskade hørtes mod øst, og en tavs fiskehejre fløj ind over søen fra syd.
 
Bugten. En solsort fløj på tværs af vejen. Hyid lyde fra en løvsanger i en pilebusk i Skovsumpen. Sang fra en gærdesmutte. En mindre ”komsammen” af musvitter, blåmejser og bogfinker sås i krattet under høje grantræer. Fem skovspurve overfløj området fra syd. En munk – en hun - kom til syne ikke langt fra musvitterne og blåmejserne. En gærdesmuttes høje imponerende sang. To kernebidere fløj ud fra et grantræ med deres karakteristiske tsik lyde. Jeg passerede stærekasse nummer seks. Kassen så tom ud på dette tidspunkt, men en halv time før solnedgang vil en stor flagspætte sikkert igen holde øje med forbipasserende på vejen. Spætten var set i kassen et par aftener i sidste uge. Og nu lyde fra klokkerne i Kværkeby Kirke. Og herefter hørtes lyde fra en sort prik på himlen mod nord. Ravnens lyde forbavsende høje i betragtning af afstanden. Der var en dejlig friskhed i luften efter regnvejret.
 
Museet og bænken mod nord. Hér den altid flotte udsigt til den østlige del af reservatet. Tre og tyve grågæs lå nu spredt på Goddiks Sø. Yderligere fem grågæs lå på vestsiden af Jons Ø. En tårnfalk fløj forbi i cirka tyve meters højde i sydlig retning, og en rørhøg sås svævende i luften mod nord. Landsvaler fløj lavt over vandoverfladen øst for Jons Ø. En voksen og tre unge sølvmåger fløj ind over reservatet fra syd for hurtigt igen at returnere, hvor de kom fra. En stillits hørtes mod vest. Det var fristende at slutte turen hér med et par timer på bænken, men turen gik videre mod vest. På sydsiden af huset stod en kaprifolie med røde bær og velduftende blomster, plantet af Gunner Goddik.
 
Bådpladsen ud for Rørholmen. Otte skarver tæt ved hinanden fløj og svævede langsomt gennem luften fra øst – flot så det ud. En allike sad højt til vejrs på en udgået gren af et poppeltræ, og en råge forfulgte en gråkrage tværs over reservatet. Der var stadig kirsebær at hente for fuglene i de gamle træer i kanten af reservatet mod syd, hvilket alliker, råger og gråkrager nød godt af.
 
Udsigten. Også hér en super flot udsigt til forskellige biotoper mod nord, og også hér var det fristende at sidde i lang tid med alverdens tanker og med kig til fugle og dyr, der bevægede sig forbi én. Eller – dyr der betragtede én. Jeg var på nippet til at rejse mig fra bænksættet, da jeg opdagede, at jeg var overvåget. Fire meter nede ad bakken sås et hoved med et par store øjne i en imponerende camoufleret pels. Den lå helt stille – haren i sin skålformede ”rede” i jorden med høj græsbevoksning på redens østlige side. Den satte omgående i sprint, da jeg besluttede mig for at genoptage rundturen og rejste mig. En rørspurv fløj op fra rørskoven neden for bakken og forsvandt hurtigt igen i samme skov et par meter væk. En rørhøg fløj ind over reservatet fra vest, forfulgt af et par landsvaler. Under rørhøgen – i dens kløer – hang et mindre byttedyr. Skyerne var blevet færre, og solen havde fået mere magt. Vinbjergsneglene så ud til at søge mod skyggen af planterne mod syd. Endnu en redekasse besat af gedehamse i skovområdet mod sydvest. Indflyvningshullet var delvist lukket, og kun et mindre hul sås. Et par stillitser overfløj området.
 
Langsiden. En munk sang smukt fra en lille skov på nabomarken. Seks digesvaler sås i luften over Tårnfalkehøjen, og skrig hørtes fra en tårnfalk mod vest. Et kikkertkig mod vest til området øst for Svinget – nu et meget lavvandet område som følge af tørken. To blishøns og tre gråænder lå på en lille høj i vandet, omkranset af tagrør. Seks unge hættemåger og en voksen sås i baggrunden. En fiskehejre lettede med megen højlydt utilfredshed.
 
Svinget. Et kig til hættemågekasserne og hér kunne vandsvindet rigtig ses. Kasserne hang på metalrørene cirka en halv meter over vandoverfladen. Da de blev monteret sidst på foråret, nåede vandet undersiden af kasserne. Nu et kikkertkig mod nordvest til den højtliggende landbrugsejendom. Fire mursejlere sås i luften over ejendommen. Det var, som det plejede at være. Kvidrende landsvaler sås over nabomarken mod nord.
 
Sletten. Et kig til himlen mod syd. Tolv skarver fløj og svævede skiftevis i vestlig retning. Ikke langt fra Tårnfalkehøjen gled elleve vinbjergsnegle langsomt i græsset på tværs af vejen – alle i samme retning mod den høje vegetation på den sydlige side af vejen. Igen hørtes sang fra en munk. Denne gang fra skovområdet nord for Vigersdal Å. En lille flok stære sås i luften mod syd. Og hele tiden var der landsvaler i luften over én. En stor fornøjelse at se. Tre fiskehejrer fløj i østlig retning. En musvåge sås i luften mod nord, og en tårnfalk forfulgt af to landsvaler fløj i østlig retning.
 
Øst for den nordlige ende af dæmningen på Åvejen, også hér sås snerlen eller snerlerne – det var svært at se, om der var en eller flere planter - med smukke hvide blomster i kontrast til de frodige grønne blade. Snerlen havde åbenbart rigtig gode betingelser dér i halvskygge og tæt ved søen.
 
Længere fremme skulle vejen ved Knækket passeres. På afstand sås – som så ofte før - to voksne knopsvaner og deres dunklædte unge henholdsvis ligge på og i siden af vejen. Hvordan ville det gå i dag? Jeg gik forsigtigt fremad til jeg var cirka fire meter fra familien. Alle tre blev liggende men var naturligvis på vagt. Hannen lå midt på vejen. Hunnen rejste sig og sendte hvæsende lyde mod undertegnede. Ungen rørte på sig. Hannen kom på benene, stod med bøjet hals og så truende ud. Vi kiggede hinanden an. Jeg svingede let med kikkerten. Hannen hvæsede og tog nogle skridt hen imod hunnen og ungen, hvorved jeg slap forbi uden knubs.
 
Nu tilbage ved indgangen til reservatet. Cirka to tusinde og fire hundrede skridt var taget siden starten af turen. De sidste observationer var en fiskehejre, der overfløj det østlige område, en gråkrage, der sad højt til vejrs i solsiden på et grantræ og cirka halvfjerds grågæs i luften mod syd. Lydene kom fra løvsanger, tornsanger, sumpmejse, husskade, fasan og fra en tornirisk, der fløj mod Vigersted, hvor den ofte ses flyve op fra Snekkerupvejen. I reservatet er arten en sjælden gæst.
 
Under turen blev 39 fuglearter hørt eller set i og omkring reservatet.
 
Henning Kopp
 
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk