Fiskeørn - Isfugl - Rørdrum

2018-09-03 14:10
Lørdag den 1. september 2018.
 
Sol op klokken 06.18. Ned klokken 20.05. Dagen var aftaget med 3 timer og 34 minutter. Temperaturen var 15 gr. C, vindstyrken 3 m/s fra en vest nordvestlig retning, en sigtbarhed på cirka 16 km og en luftfugtighed på 92%.
 
En formiddagstur. Fra starten af turen en himmel med mange spredte skyer og et sammenhængende skydække mod vest. Mod øst en klar blå himmel, hvilket gav et flot solskin over reservatet. Temperaturen på de femten grader og den lette vind gav turen en frisk start. Græsset var vådt efter nattens dug.
 
Lydene (fuglenes) ved indgangen til reservatet kom fra en bogfinke og en solsort i Pilesumpen, en spætmejse mod nord, en husskade og en gråkrage mod syd, en sumpmejse i hegnet mod sydvest, en ringdue mod øst, en musvit i en hyld og fra overflyvende dompapper.
 
Turen gik sydover til Goddiks Sø. Tre landsvaler sås i luften over den småbølgende vandoverflade. Et par unge stormmåger overfløj træerne på Jons Ø. En løvsanger hørtes i Pilesumpen. I kanten af rørskoven mod sydvest stod en fiskehejre flot belyst af solen. Nu et kig med kikkerten til masten med tårnfalkekassen ved Tårnfalkehøjen. En allike stod på toppen af masten, og en anden sad på kanten af kassen.
 
Bugten. Hér var musvitter aktive i hegnet. En gærdesmutte sås mellem nedfaldne, visne grangrene. I Bugten groede snerler, der dækkede planter, buske og grantræers stammer i op til fire meter. Ganske imponerende at se, men selvfølgelig ikke godt for planterne, der var overgroet. Hér og dér stak brændenælder, gispende efter lys, op over snerlernes tætte løv. To råger, og et øjeblik efter seks stære, fløj ind over området. Langs med vejen mod syd hang en tjørns modne røde bæræbler mellem hyldens sorte klaser af bær. Længere fremme på vejen mod Museet – hér var en hyld overgroet af en snerle. Et enkelt sted på busken var det muligt at se hyldens grene, og hér sås et par munke – tavse var de, optaget af søgning efter føde.
 
Museet og bænken på nordsiden af huset. Fra birketræer på vestsiden af huset hørtes fine si si lyde. Et par fuglekonger var på tur gennem reservatet. Der var stadig sol over reservatet, men mod nordvest sås mørke skyer. Som altid en meget flot udsigt fra nordsiden af Museet. Et kikkertkig mod nord. En tårnfalk lagde an til landing i toppen af en blågran, og i samme kig sås langt ude i baggrunden en havørn med langsomme vingeslag og i lav højde. Ørnen forsvandt bag træer og blev desværre ikke set igen under turen. Fire sjaggere fløj ind fra nord og landede i toppen af træer på Jons Ø. Fire stillitser med deres stig-lit lyde overfløj Goddiks Sø. På sydsiden af Museet stod kaprifolien plantet af Gunner Goddik, med blomster og bær. Næsen til én af blomsterne – jo, den havde en vidunderlig duft.
 
Solen var nu forsvundet bag skyerne. Jeg stod i skygge under de store asketræer sydvest for huset, da en større fugl svævede lavt forbi nordsiden af Museet. Fuglen så mig ikke, hvorfor den roligt fløj og svævede forbi i vestlig retning. Hér kunne man stå og se en fiskeørn på meget tæt hold uden brug af kikkert, se dens aftegninger i fjerdragten og ikke mindst den sorte brede stribe gennem øjet. En super god oplevelse.
 
Under turen til Udsigten, i hegnet mod syd, hørtes en løvsangers og dompappers bløde lyde.
 
Udsigten. En rørhøg – en hun – fløj stille ud fra et træ i det lille skovparti mod vest og fløj i retning af nabomarken mod nord. En blåmejse landede i en rødel i rørskoven, og en fasan hørtes i retning af Vigersdal Å. En stor flagspætte hørtes mod nord. Gedehamsene i en redekasse vest for Udsigten var stadig aktive. En enkelt så ud til at holde vagt ved indflyvningshullet. En lama stod på bakkekammen på nabomarken mod syd. Lamaen stod som en silhuet mod himlen, vidste man ikke bedre kunne man forledes til at tro, at man befandt sig i Sydamerika.
 
Solen kom og gik. En fiskehejre og fire gråænder lettede fra kanten af rørskoven i Svinget. En isfugls skrig hørtes over vandet cirka midt for Langsiden. Buske og tagrør dækkede for udsyn til stedet, hvorfra lyden kom. Fuglen blev af den grund ikke set.
 
Fra Svinget gik turen over Sletten mod Tårnfalkehøjen. Ikke langt fra Tårnfalkehøjen blev den set – isfuglen. Et tilfældigt kig til åen gav bonus. Isfuglen sad på en tynd vissen poppelgren, lavt over åens vandoverflade. Desværre så vi hinanden på samme tid, hvorfor isfuglen straks satte af fra grenen og fløj i østlig retning. Cirka seks meter skilte os, og flot var den i sollyset, der fremhævede dens blå fjerdragt. På søen nord for åen lå to knopsvaner og deres nu næsten voksne unge. Kroppene sås. Hoved og hals var under vand i søgen efter føde. I luften mod vest blev en tårnfalk forfulgt af to råger.
 
Heldig endnu en gang. Ved den nordlige ende af Smutvejen og Åvejen - herfra et kikkertkig til rørskoven ved Tveholm og Krageholm. En isfugl - eller isfuglen fra tidligere - fløj i det samme over vandet i området. Fuglen fløj i sydøstlig retning over dæmningen og videre mod Goddiks Sø. Et par digesvaler og en musvåge sås samtidigt i luften mod nord. Otte grågæs sås i et højere luftlag mod nordøst.
 
Åvejen ud for Museet . En fiskehejre lettede fra kanten af rørskoven mod syd. En fisk slog smut i vandet, og en stillits overfløj søen. En munk sang let fra skovområdet vest for Museet. Et par skovspurve og en spætmejse hørtes mod øst.
 
Indgangen blev nået. Turen blev afsluttet til lyde fra kirkeklokkerne i Vigersted.
 
Under turen blev 32 fuglearter hørt eller set i og omkring reservatet.
 
Observationer i ugen der gik:
 
28. august
 
En aftentur ved solnedgang. Stedet var den nordlige ende af dæmningen. Et kikkertkig til Tveholm og Gåseholm. En rørdrum stod i kanten af rørskoven ved Gåseholm. Fuglen bevægede sig lidt og fløj derefter fire til fem meter og landede i tagrør en halv meter over vandet. Jeg forlod stedet efter cirka et kvarters tid. Rørdrummen havde fundet sin plads for natten.
 
29. august
 
En aftentur efter solnedgang. Stedet var vejen fra indgangen mod syd til Goddiks Sø.
 
Ud fra buskadset til Pilesumpen sprang en næsten hvid kat og løb i retning af undertegnede. Det gik stærkt – meget stærkt. Ud fra samme sted sprang endnu et firbenet dyr. Det var kattens tænkte jeg. Dyret sprintede afsted. En mink forfulgte katten i cirka tre meters afstand. Katten opdagede mig og sprang ind i buskadset. Minken så mig og gjorde ligeså. Hvordan det endte, står hen i det uvisse, men mon ikke katten var hurtigst. Lidt senere på samme vej – et møde med et pindsvin. Dyret stod helt stille, da jeg passerede det. Et spændende dyr i den danske natur.
 
Henning Kopp
 
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk