Sanglærke - Bramgås - Natugle

2018-11-05 19:42
Søndag den 4. november 2018.
 
Sol op klokken 07.24. Ned klokken 16.26. Dagen var aftaget med 8 timer og 12 minutter. Temperaturen var 4 gr. C, vindstyrken 2 m/s fra en øst sydøstlig retning, en sigtbarhed på cirka 12 km og en luftfugtighed på 99%. Temperaturen føltes som 3 gr. C.
 
En morgen-/formiddagstur. Sol til at begynde med, men skyer lukkede hurtigt for det flotte skin over reservatet. Et stille vejr.
 
Indgangen til reservatet. Græsset og buskene var hvide af rim efter nattens frost. Flot så det ud.
 
Som optakt til turen i naturen sås tretten bramgæs i en skæv række højt oppe under skyerne fra vest mod øst. En blåmejse havde travlt med fødesøgning i en ahorn ved Bjergvej. Gråænder og en fasan hørtes mod øst.
 
Turen gik sydover. Seks og tyve ringduer overfløj reservatet fra nord. En sumpmejse gav lyd fra sig i en pilebusk. Lyde fra sjaggere i luften mod sydvest. To sanglærker fløj mod nordøst. De hørtes først og sås derefter i luftrummet over indgangen til reservatet.
 
Goddiks Sø. Søen lå stille hen, blikstille og glat som overfladen på et spejl. En knopsvane overfløj søen fra øst. To gråænder sås i luften mod nord. Endnu en knopsvane fløj ind over søen. Alliker hørtes fra træer mod sydvest. En gråkrage overfløj søen fra nord, og fra samme retning hørtes spætmejsers lyde. En ung sølvmåge overfløj søen fra syd, og lyde hørtes fra dompapper mod nordvest.
 
Også i Bugten var der stille. Temperaturen var højere hér mellem de høje grantræer. Dråberne fra den optøede rim gav lyd fra sig, når de landede på vandoverfladen i Skovsumpen. En stor flagspætte hørtes fra et af de høje grantræer, og en musvåge svævede lavt i luften syd for Bugten. Si si si lyde fra fuglekonger. En musvit hørtes fra et buskområde. Fire stormmåger fløj ind over den sydlige del med retning mod vest. Tik tik tik lyde hørtes fra en rødhals i det sydvestlige hjørne. En smuk fuglekonge blev ”fanget” af kikkerten et par meter oppe i et grantræ. Et par solsorte sås i hegnet mod vest. Bladfald fra en rødel. I hegnet ikke langt fra Museet sås dompapper og bogfinker mellem hverandre, og en dejlig sang hørtes fra en rødhals. Det dryppede og dryppede af optøet rim fra buske og træer.
 
Museet og bænken på nordsiden. Et åbent stykke himmel sås mod sydøst. Solen ville igen snart kaste sine stråler over reservatet. Fra nordsiden af Museet det smukke skue over søen fra øst, mod nord og ikke mindst mod vest. De flotte spejlinger af rørskove, buske og træer på den stille vandoverflade. Ti gråænder sås højt i luften mod nord. Sang hørtes fra en gærdesmutte på Jons Ø, og gråkrager hørtes fra træer ved Vigersdal Å. Muldvarpen eller varpene havde været aktive også her i højden på nordsiden af Museet. Friske skud var sendt op gennem jordoverfladen. På sydsiden af huset lå en redekasse på jorden. Kassegruppen vil sørge for en genophængning inden ynglesæsonen næste år. Et par hurtige vindrosler sås i luften syd for huset.
 
Bådpladsen vest for Museet. Solen kom igennem skydækket. Skinnet forstærkede naturens farver. Smukt – meget smukt så det ud.
 
Udsigten. Elleve grågæs fløj tæt ved hinanden over reservatet med retning mod sydvest. En hættemåge fouragerede på græsmarken mod vest. Mod nord lå Vigersted Kirke oplyst af solens stråler. Flot så det ud. Vandoverfladen på søområdet neden for bakken var stift af et tyndt lag is. En stillits overfløj Udsigten. Kikkerten blev rettet mod et næsten udgået træ lidt nord for Vigersdal Å. To fasaner stod på grene tre til fire meter over jorden. Et usædvanligt syn på denne tid af dagen. En skarv fløj i det samme forbi i baggrunden.
 
Langsiden. En fiskehejre blev forstyrret og fløj op fra kanten af rørskoven. En rødhals fløj op og satte sig i en bladløs pil. Den så urolig ud og virkede forskrækket over min tilsynekomst, men smuk så den ud med det rustrøde bryst.
 
Svinget. Et kig til Lillesø. Det var stadig lavvande, hvilket bl. a. sås af den synlige grusbanke nord for revlen.
 
Sletten. Rimen i græsset var væk, og vanddråber glinsede i stedet i sollyset. Tre rådyr sprang afsted nord for åen. Måske havde de set de forsamlede jægere mod nordvest.
 
Tårnfalkehøjen. Åen var blevet oprenset, og vandet gled nu roligt forbi. Oprensningen giver også bedre betingelser for isfuglen til vinter. Skydækket havde igen lukket for solens stråler. En fiskehejre lettede fra Stængebæk, og fløj utilfreds bort at dømme efter dens lyde. En grønsisken overfløj stedet, og en gulspurv landede i toppen af en gammel rødel. Spurven blev et øjeblik efter forstyrret og forfulgt af en bogfinke. Gulspurven var tilsyneladende på forbudt område. Mod vest blev en musvåge forfulgt af fem gråkrager og to råger.
 
Smutvejens nordlige ende. Det var nu tid til at efterse minkfælderne. Den ene i Lillesø og den anden i Goddiks Sø. Heller ikke i dag var fælderne udløst.
 
Goddiks Sø ud for Museet. En flot knopsvane gled langsomt forbi på vandoverfladen, og på én række – som perler på en kæde – overfløj cirka firs bramgæs reservatet højt til vejrs.
 
Knækket. En kvækerfinke hørtes fra Pilesumpen.
 
Indgangen blev nået. De sidste observationer – en sanglærke hørtes og sås i luften mod nord, og en fiskehejre sås i luften mod øst. Udgangslydene kom fra rødhals, grønsisken, husskade, dompap, sumpmejse, gråkrage og musvit.
 
Under turen blev i alt 31 fuglearter hørt eller set i og omkring reservatet.
 
Sidst på dagen – en tur i reservatet klokken seksten nul fem.
 
Målet var en plads på vejen vest for Næsset ved Vigersdal Å. Opgaven, jeg havde stillet mig selv, var at finde ud af, hvilken fugl, der brugte den ene af de to hvinandekasser som Gunner Goddik i sin tid havde hængt op på træer cirka en meter over vandet på Jons Ø. Hullet i kassen var rundt. Hovedet af fuglen var om aftenen, med en uges mellemrum, set i indflyvningshullet. Med almindelig kikkert og i tusmørke havde det ikke været muligt at bestemme hvilken art, der var tale om. Jeg fandt min plads, stillede teleobjektivet op på et trebenet stativ, og ventede på fuglen. Klokken var ti minutter over seksten. Solen gik ned seks og tyve minutter over seksten. Jeg ventede og ventede og kikkede til hullet i kassen, hvor fuglen tidligere var set. Et sort rundt hul dér i halvmørket. Klokken tyve minutter i sytten var jeg på nippet til at pakke sammen, men så blev min opmærksomhed vakt af en bevægelse bag ved en større gren et par meter fra kassen. Den almindelige kikkert kom i brug. Jo, den var god nok – et rundt hoved sås og et par øjne, der holdt øje med mig fra tid til anden. Teleobjektivet kom i brug. En ugle sås, men hvilken art? Det var svært at se. Der gik cirka fem minutter. Uglen lettede og fløj et par meter i vejret, og landede på en anden gren. Uglen kunne nu bestemmes til at være en natugle. Der gik atter fem minutter, hvorefter uglen igen lettede og fløj mod nord i et mørke, hvor fuglen stadig kunne ses mod himlen.
 
Henning Kopp
 
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk