Observationer fra bænken

2020-08-20 22:05
Onsdag den 19. august 2020.
 
Sol op klokken 05.55. Ned klokken 20.37. Dagen var aftaget med 2 timer og 41 minutter. Temperaturen var 18 gr. C, vindstyrken 1 m/s fra en vestlig retning, en luftfugtighed på 92% og en sigtbarhed på ca. 11 km.
 
En tanke – hvor mange fuglearter ville man kunne se på en tilfældig formiddag i august, fra bænken på nordsiden af Museet. Det måtte afprøves.
 
Det var en dejlig morgenstund. Skyer hang mod øst, nord og nordvest. Solen skinnede gennem hvide skyer i kanten af et noget mørkere skyområde mod øst. Et meget behageligt vejr.
 
Straks efter ankomsten til bænken hørtes en solsort mod øst, og en ringdues sang mod nord. To gråænder lettede fra kanten af rørskoven ved Vigersdal Å. En fiskeørn med fisk i kløerne sås i luften mod nord. Fuglen fløj i østlig retning mod moseområdet ved Humleore. Jeg blev opmærksom på et skrig i retning af Jons Ø. Kikkerten kom i brug. Vandet var blankt som et spejl og spejlede træer, buske, rørskov og himlen heri. Skriget kom fra en isfugl. Fuglen strøg lavt over vandet foran øen. Et noget usædvanligt syn – isfuglen dykkede under flugten på skrå i vandet, hvilket skete to gange kort tid efter hinanden. Normalt ses isfuglen styrtdykke ned i vandet fra en gren eller noget andet fast materiale, eller den holder sig svævende, inden den styrter sig ned i vandet. En spætmejse og en blåmejse hørtes mod øst. En bogfinkes fink fink lyde hørtes i retning af Vildnisset, og et par landsvaler jagede insekter over Goddiks Sø. En stormmåge sås gennem kikkerten stå på toppen af træmasten med tårnfalkekasserne mod vest. Et par unge hættemåger landede på søen, fortrød, da de så manden på bænken, og fløj bort i nordlig retning. En lille flok stillitser overfløj reservatet mod øst, og en munks meget korte sang hørtes i retning af Pilesumpen.
 
Solen sendte nu sine stråler uhindret mod reservatet. Skydækket havde flyttet sig en smule. Endnu en gang hørtes et skrig fra en isfugl, og derpå et kortvarigt syn af fuglen, da den fløj over åen og naboområdet mod nord. Jeg foretog en kort flytning til bænken på vestsiden, som lå i skygge af Museet. Solen føltes lidt for stærk på nordsiden af huset. Planterne på taget over Museet var gule og visne efter den lange tørke. En gærdesmutte hørtes mod nord i retning af Vigersdal Å. En husskade sås i luften mod nordvest.
 
En halv time var gået. En grønirisks tjyp lyde hørtes i retning af Næsset. En gråkrages kra-a lyde i flugt langs kanten af Goddiks Sø mod nord blev besvaret af en artsfælle i et piletræ på vestsiden af Næsset. En løvsangers hyit lyde i retning af Knækket ved åen. En fiskehejre hørtes mod nord. Fuglen landede kort tid efter på Jons Ø. En rørhøg – en hun – fløj ind over reservatet fra øst, kredsede tre gange over træerne på Jons Ø, og fløj derpå mod nord. To skarver dukkede et par minutter efter op i luften mod øst, fløj ind over reservatet, og landede på søen ud for Museet. Havde jeg siddet på nordsiden i solens lys, var de nok fløjet videre. I skyggen fra huset var jeg ikke så synlig. Skarverne dykkede igen og igen – og begge to hver gang. Deres ophold under vandet varierede fra 10 til 25 sekunder. En allike fløj ind over søen fra nord, og lidt senere fra samme retning sås en spurvehøg overflyve søen og Museet. En tornsanger hørtes fra en pilebusk i rørskoven.
 
Fiskehejren, der tidligere landede på Jons Ø, havde nu taget ophold på en udgået gren over vandet på den østlige side, og stirrede koncentreret ned i vandet under sig. Den herlige kvidrende lyd fra landsvaler da de overfløj Museet.
 
En time var gået, og temperaturen var steget til 20 gr. C. Himlen var blå over reservatet. Og nu et usædvanligt syn. Fiskehejren på den udgåede gren på Jons Ø slappede af, og stod nu med front mod solen og havde løftet og bredt begge vinger ud for at lade sig varme og tørre, som det så tit ses hos skarverne. Således stod den i cirka fem minutter. Råger hørtes mod vest. Et enmotores propeldrevet fly fløj ind over området fra nord og overdøvede alle andre lyde for en stund. Fra området ud for Knækket i åen hørtes bløde lyde, der kom fra dompapper. En stor flagspætte var landet i et træ i retning af Pilesumpen. Kjek kjek lød det igen og igen. En rørhøne hørtes nu fra rørskoven mod vest.
 
Forbavsende – endnu en time var gået. Hér på bænken føltes tiden ikke lang, nej tværtimod – tiden fløj afsted. En fasankoks lyde mod øst satte gang i en anden kok, der nu hørtes sydvest for Museet. En musvåge fløj ind over reservatet fra nord, og en sumpmejse hørtes fra rørskoven øst for Museet. Isfuglens skrig hørtes endnu en gang, men denne gang kun lyden fra fuglen i retning af Jons Ø. Isfuglen blev ikke set.
 
Temperaturen var steget til 23 gr. C., da jeg forlod bænken - eller rettere bænkene på nord og nordvestsiden af Museet – i fuld sol med spredte smukvejrsskyer.
 
30 fuglearter blev set eller hørt i og omkring reservatet under opholdet på bænkene.
 
Henning Kopp
 
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk