Isfugl - HavÝrn - Natugle

2020-10-30 20:11
Onsdag den 28. oktober 2020.
 
Sol op klokken 07.12. Ned klokken 16.41. Dagen var aftaget med 7 timer og 45 minutter. Temperaturen var 11 gr. C, vindstyrken 5 m/s fra en syd vestlig retning, en luftfugtighed på 93% og en sigtbarhed på ca. 16 km.
 
En formiddagstur, overskyet, og stadig med efterårets flotte farver, selv om løvfaldet var godt på vej til at være overstået for visse træ- og buskarter.
 
Det sædvanlige korte stop ved indgangen til reservatet. Græsset og naturen i det hele taget, glinsede af vanddråber efter nattens nedbør. Lydene fra fugle kom fra bogfinke, fuglekonge, gærdesmutte og rødhals. Sang fra rødhalse hørtes fra forskellige steder – Pilesumpen, Plantagen og fra området øst for Vildnisset. Dejligt var det at høre deres sang. Humøret steg flere grader. En ringdue strøg forbi mod sydvest.
 
Turen gik syd over, og solen viste sig kortvarigt mellem skyerne.
 
Goddiks Sø. Kikkerten blev brugt. En knopsvane lå midt på søen – hvilende med hals og hoved lagt ind over ryggen. En anden voksen knopsvane og en unge – stadig i brunfarvet fjerdragt - lå på tømmerflåden. Også de var hvilende på samme måde, som den voksne på søen. De må have været tidligt oppe eller sent ude. Måske begge dele. En fiskehejre stod på sydspidsen af Jons Ø. Også den så ud til være i en afslappet stilling.
 
I Skovsumpen hørtes dompappens bløde fløjten. musvittens si-tuit, sumpmejsens tsi-at og en meget kraftig sang fra en gærdesmutte.
 
Bugten. En gråkrage og seks gråænder sås i luften mod nord, og en hanes galen hørtes fra gården mod vest.
 
Museet blev nået, og solens stråler brød igen igennem mellem skyerne, og oplyste reservatet. Et flot syn med ”brand” i buske og træer, som en meteorolog beskrev det på TV for et par dage siden, men skyer trængte sig på fra syd. Buske, træer og rørskov var spejlet i den let bølgende vandoverflade. Knopsvanerne var igen aktive, og lå nu nord for Jons Ø. Gråkragers lyde mod vest. Rødhalses sang og fink - lyde fra bogfinker på sydsiden af Museet. Et enkelt asketræ i Skoven var næste afløvet, og træets blade lå nu som et tæppe på vejen.
 
I hegnet mod syd langs vejen til Udsigten sås musvit, gærdesmutte, rødhals, solsort, sumpmejse, husskade, skovspurv, vindrossel, blåmejse, bogfinke, dompap og jernspurv.
 
Udsigten. En musvåge sås stryge gennem luften med vingerne slået ind mod kroppen. Et flot syn med Vigersted Kirke som baggrund.
 
Målersvinget. Hér et kig mod himlen mod nord. Lyde hørtes fra en råge, der gav uro hos og kamp til stregen hos en spurvehøg – igen og igen – gik rågen løs på høgen. Rågen var så tæt på høgen, at dens næb næsten rørte høgens hale. Stillitser hørtes i området mod øst.
 
Langsiden. Hér et kig til himlen mod syd – mørke skyer – det så ud til regn. Alliker og råger sås i luften mod vest, og grønsiskener sås i området ved Lågen.
 
Svinget – og her var der sving i blæsten i det åbne landskab. De mørke skyer gik nordøst over, tillige med et par stormmåger. En fiskehejre fløj med sidevind mod øst. Stillitser lettede fra visne vild pastinakplanter på Sletten.
 
Tårnfalkehøjen. Hér var der også sving – denne gang i Vigersdal Å. Åmanden havde igen renset op i og fra kanten af åens svingninger. En isfugl sendte en mindre forskrækkelse gennem undertegnede, da den under sin flugt lavt over åen fra vest – dvs. bagfra – og uden mit vidende – pludselig sendte et skrig fra sig bare fire meter fra mig. Det gik som altid stærkt, når fuglen strøg afsted. Flot var dens farver som altid, og sendte tilfredshedsbarometeret mange grader op. Oprensningen af åen giver således ikke bare mulighed for vandet at strømme hurtigt igennem landskabet, men giver også gode fiskemuligheder for isfuglen. Og nu var det sjagger tid. En større flok overfløj området i nordlig retning.
 
Forbi Stenbunken – stadig med næsen mod øst – en regnbyge faldt, og ly var der ikke på stedet. Det blev heldigvis kun til en kort byge, og nu den næste store oplevelse på turen. Et brillekig mod himlen mod nordøst, som hurtigt blev til et kikkertkig. Det var efterhånden længe siden – synet af havørnen. Denne gang hele to af arten – gamle fugle – svævende højt oppe, men kun så højt at deres hvide halefjer tydeligt kunne ses. Rundt og rundt kredsede de, og blev efterhånden til små prikker på himlen langt ude. En fasan hørtes mod sydøst. Et kig mod nordvest – hvide og sorte fugle mellem hverandre – sås i luften. Alliker, råger, storm- og hættemåger.
 
Herefter en kort tur ud på dæmningen – lyttende – men nej ingen skægmejser hørtes. To skægmejser hørtes og sås under formiddagsrundture lørdag og søndag.
 
Øst for Næsset – hér et lille bombardement af ned faldende gule blade fra et birketræ. En overflyvende grønsisken. Et kig til Goddiks Sø. Det var som et deja-vu at se knopsvanerne – de tre fugle havde igen indtaget en sovende stilling – på søen og tømmerflåden – hoved og hals lagt tilbage over ryggen.
 
Afslutningen på en rigtig fin, spændende og Coronafri rundtur gik til Goddiks Sø mod syd. Synet var svær slippe – og flot var det i særdeleshed med en svømmende snog i den stille vandoverflade i læ af rørskoven, som punktum på turen.
 
I alt blev 29 fuglearter set eller hørt i og omkring reservatet.
 
Natugle
 
Under en rundtur torsdag den 29. oktober ved solnedgang – en rigtig god observation, som bekræftede, at fuglen stadig var i reservatet. Natuglen – i uglekassen i Plantagen. Afstanden mellem de op- og nedstirrende var vel fem – seks meter og god øjenkontakt var der, i de få sekunder det varede. Jeg var tilfreds med at se den halvt ude af ind- og i dette tilfælde ud-flyvningshullet. Uglen blev siddende og jeg forsvandt fra stedet. Hver gang - en helt særlig oplevelse med denne smukke fugl.
 
Henning Kopp
 
Kvśrkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk