Arbejdsdag 9. april 2016 i det flotteste forårsvejr

Lørdag den 9. april var en lille flok medlemmer samlet til forskellige gøremål i reservatet. Så nu er reservat og hus klar til at modtage årets besøgende. Der blev udført store og små opgaver. På søen ud for huset, er der genskabt en tømmerflåde som rasteplads for svømmefuglene, stien hele vejen rundt har fået udjævnet muldvarpeskud og smågrene og sten er fjernet. Huset har fået pudset vinduer ude som inde og spindelvæv er fejet ned.

Desværre nåede vi ikke det hele, så dem der har lyst til at give en hånd med, er mere end velkommen søndag den 17. april kl. 9:00. Så tager vi en lille tørn mere.

Vejret var rigtig flot og vi var heldige at se et par havørne lege over reservatet, ligesom vi adskillige gange så rørhøgen og tårnfalkene. Også et par troldænder, gravænder og gråstrubet lappedykker var på vandet. Det blev til mange gode oplevelser, medens der ind imellem også blev arbejdet.
Klik på billedet for at se det i stor størrelse
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk