Arbejdsdag 17. april 2016

Mange flittige hænder

Søndag den 17. april 2016 var 14 medlemmer igen i gang med nyttige gøremål. Bord/bænkesæt blev træbeskyttet, skabe og skuffer blev ordnet, alternativ isfuglekasse blev opsat på Jons Ø, nyt grus under bænkene oppe ved huset kom på plads, redningskranse blev efterset og vasket, 10 nymalede stolper til QR-koder kom på plads - og meget mere.

Kaffepause og fællesspisning i det fri, blev det også til. Og ikke mindst Annelises uforglemmelige nøddekage, der blev spist op til sidste krumme.

Mange af deltagerne fik set nogle af de just udklækkede gæslinger. Også den gråstrubede lappedykker, tårnfalkene og rørhøgen var hyppigt at se, ligesom der stadig er mange sjakkere på besøg. Og den nye tømmerflåde var taget i brug af strandskaden.
 
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk