I dagene omkring den 1. november 2011 er der set spor af kronhjort i reservatet. Sporene kommer fra parkeringspladsen og følger Vigersdal Å ca. 200 meter ind.
Kronhjorten er den største og flotteste af hjortene i Danmark. En voksen han er med sine 150 kg. og 1,50 meter i skulderhøjde et flot syn. Ikke mindst når han har gevir. Enkelte hanner kan komme helt op på 230 kg.
Der er set enkelte krondyr i nærheden af fuglereservatet. Bl.a. i den nærliggende Humleore Skov.
Kronhjortens klovspor er meget store. De største kan blive som hælen på en voksen sko.
Billedet af sporene i reservatet er taget den 3. november 2011. På billedet er der placeret et sæt nøgler, der kan hjælpe med at angive størrelsen.