Hættemåge Chroicocephalus ridibundus

Den smukke hættemåge er på trods af kraftig tilbagegang stadig et almindeligt syn i den danske natur. I sommerdragten er fuglen meget typisk med sin mørkebrune hætte, men er også ret let at kende resten af året på sine vingers hvide forkant. Hætten er i vinterdragten erstattet af en mørk øreplet.

Levested
Hættemågen forekommer i et bredt bælte op til den subarktiske zone fra Vest- og Nordeuropa gennem Asien til Stillehavskysten. I Europa yngler den primært i den nordligste halvdel af kontinentet, men forekommer dog spredt i både Vest- og Centraleuropa og sporadisk i Sydeuropa. I Danmark yngler hættemågen i langt størstedelen af landet, men den er afhængig af forekomsten af små øer og holme i søer, fjorde eller ved kysten. Her etablerer den kolonier på op til 25.000 par.

De danske hættemåger trækker til Vesteuropa (og enkelte helt ned til Nordafrika) for at fælde og overvintre allerede i juli, men til gengæld ankommer mange tusinde trækgæster fra Østersøområdet. Disse fugle bliver i Danmark til oktober/november, hvor de har afsluttet fældningen, men mange overvintrer også i Danmark. I løbet af de senere år er det også blevet mere almindeligt, at de danske ynglefugle bliver i landet hele året.

Føde
Hættemågens føde er meget varieret og omfatter bl.a. insekter, snegle, orme, fisk, ådsler samt affald. Til tider ses hættemågen også jage insekter højt til vejrs, over moser og søer.

Bestandsudvikling
I starten af 1960'erne vurderes den danske bestand at have været på ca. 400.000 par, men efterfølgende er bestanden desværre faldet kraftigt. En lignende udvikling har fundet sted i en række nordeuropæiske lande, og både den danske og svenske bestand er mere end halveret inden for de seneste årtier. Udviklingen er ikke mindst uheldig, fordi hættemågekolonier yder vigtig beskyttelse mod rovdyr for en række andre vandfugle. Dette er bl.a. vist at være tilfældet for den sorthalsede lappedykker, som er en sjælden dansk ynglefugl. Fra Dofbasen

Hættemågerne er glade for de opsatte redekasser i reservatet. Foto Jette Bjerregaard.