Nattergal Luscinia luscinia

Den sagnomspundne nattergal er kendt for sin flotte sang, men ikke mange kender dens udseende. For ikke nok med at nattergalen lever en meget diskret tilværelse gemt i vegetationen, den er også meget diskret farvet med en mørkebrun overside og en lyst brungrå underside. Den hører til smådroslerne og ikke til sangerne. Da den synger om natten, er den ofte ret ene om at præge lydbilledet i yngleområdet efter mørkets frembrud. Det gør det lettere for hannen at tiltrække hunner. Sangen består af høje, klare toner, et gentaget og metallisk tjåk tjåk tjåk og klaprende serier. Der forekommer stor variation i sangen.

Levested
Nattergalen er udbredt i det nordøstlige Europa og det vestlige Asien. Danmark udgør vestgrænsen for arten. Den nært beslægtede sydlig nattergal, der ligner den meget, har en omvendt yngleudbredelse af nattergalen i Europa, dvs. den forekommer i Syd- og Vesteuropa. I det smalle bælte, hvor de to arter forekommer sammen, bl.a. lige syd for den dansk-tyske grænse, kan der forekomme hybrider mellem de to arter. I Danmark yngler nattergalen relativt almindeligt i store dele af landet. Bestandstætheden falder generelt mod vest i Danmark, og vest for den jyske højderyg er den sjælden. Nattergalen yngler i fugtige områder såsom tilgroede moser, langs søer og vandløb og desuden sjældent i lukket løvskov. På grund af nattergalens hemmelighedsfulde adfærd er dens ynglebiologi dårligt kendt.

Nattergalen er langdistancetrækker med vinterkvarter i tropisk Østafrika. For at have den største mængde føderessourcer til rådighed trækker nattergalen først til et område nord for ækvator, og senere, omkring årsskiftet, trækker den videre til områder syd for ækvator, hvor der pga. regntiden er masser af insekter. I træktiden besøges Danmark også af skandinaviske trækgæster, men da Danmark ligger på vestgrænsen for udbredelsen i Europa, er der tale om et ret beskedent antal.

Føde
Nattergalens føde udgøres især af insekter og edderkopper, men den tager også bær.

Bestandsudvikling
Op gennem 1960'erne og 1970'erne gik bestanden af nattergal frem i Danmark, og i kølvandet på denne udvikling ekspanderede arten også vestover. Siden starten af 1980'erne har bestanden desværre vist en generelt faldende tendens. Årsagerne til den negative bestandsudvikling er ikke kendt. På europæisk plan anses bestanden for at være stabil. 


© Niels-Erik Norsker
Fra Dofbasen