Blomster i reservatet søndag den 21. juni 2020

Tyve interesserede deltagere deltog i dette ekstra arrangement.
I det dejligste solskinsvejr gik vi den store tur rundt. Undervejs demonstreredes mange af reservatets urter, buske og træer.
Jon og Inge fortalte om planterne, deres anvendelse og overtroen knyttet til dem. Blomsterfarven på Slangehoved og Læge-Okseøje blev skiftet ved brug af både sodavand og citronsyre.
Falkeungerne var aktive omkring Tårnfalkehøjen og sad blandt i græsset på toppen af højen. En fiskeørn, en musvåge og tre ravne blev også observeret og småfugle sang flittigt.
Turen sluttede ved museet, hvor både udsigt og udstilling blev flittigt benyttet.
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk