Denne tur var arrangeret af KFV sammen med Blå Flag Ringsted og Dansk Botanisk Forening. Der var 20 deltagere, og Hans Hinke og Svend Erik var kompetente turledere. Lidt overskyet med en truende tordenbyge i det fjerne, men det blev ved truslen. Som det fremgår af den tilhørende billedserie var der nok af spændende planter at se på. Hans Hinke foreslår, at vi døber reservatet om fra fugle- til natur-reservat. Turen blev også krydret med diverse historier og skrøner om planterne.
Hans Hinke fortalte bl.a. at man opdeler planterne i 3 grupper:
1. Hjemme hørende planter, der har været her i 1000 år.
2. Indslæbte planter, der mere eller mindre tilsigtet er slæbt med hertil.
3. Indførte planter, der medbragt af munke og andre indrejsende til brug som medicin, kost, læge og pryd. De kan også betragtes som levende fortidsminder, der har været her siden 1200-tallet.
At nogle så ender med at blive invasive, fordi vækstudbredelsen eksplodere er en hel anden sag.
Turen rundt tog ca. 2½ time.