Vilde blomsters dag i Kværkeby Fuglereservat 16. juni 2024
Ca. 25 personer mødte op til nattergalesang og en veloplagt Inge Ambus, som bad undertegnede om lidt info om reservatets historie, da flere var nye og der blev taget foldere og talt om det billige medlemskab og aktiviteterne, herunder ”grøn Fittness” og andre arbejdsdage.
Inge indledte kulsukkerrod og ved siden af den, den IKKE invasive bjørneklo. Mange andre planter blev udpeget og fortalt at være god for helbredet på den eller den måde.
Senere blev også den INVASIVE bjørneklo udpeget hos naboen, og lidt snak om pligt til at bekæmpe den.
Ophold ved stenbunken med oksetunge og slangehoved og en snak om snogene – herunder Jons ”grøn Fittness” tilbud på arbejde, hvis man har mod, tid og lyst.
Vi fandt den IKKE invasive hunderose med nogle gamle ”galler” – et snylteinsekt som danner nogle smukke røde uldtotter.
Videre til huset og den gule sennepsplante, som endnu ikke har et danske navn – opdaget ved sidste års Bioblitz
Flere var i fuglekigget og endelig på vej hjem et kig til en lille orkide, som jeg har glemt navnet på, men den står der.
Endnu en dejlig dag i reservatet uden regn, men lun og solrig
Solveig