De Vilde Blomsters Dag blev en af de gode dage i fuglereservatet. 19. juni 2016

40 veloplagte deltagere fik en rigtig god oplevelse med turguiden Hans Hinke sekunderet af Kristen Christensen. Der blev fundet mange blomster og stillet endnu flere spørgsmål. Hans Hinke havde vanen tro mange facts og sjove spændende anekdoter om de forskellige blomster – ikke mindst de giftige, som der findes mange forskellige af i reservatet. Spørgelysten var så stor, at turen ikke kunne holdes indenfor de afsatte to timer, men alle skulle have det hele med.

Foruden de mange flotte blomster blev der også set tårnfalkeunger, flere rørhøge, sjakker, gøg, rørspurv, strandskade, snog og mange flere.

Det blev endnu engang en stor oplevelse for deltagerne. En stor tak til Hans Hinke og Kristen Christensen. Kristen noterede alle de planter og blomster, der blev talt om og eftersender en liste til de deltagere, der afleverede en mailadresse.
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk