100 til foredrag og generalforsamling
Flot interesse for natur-foredrag af Michael Stoltze og foreningens efterfølgende 15. generalforsamling den 21. februar 2023 i Vigersted Forsamlingshus.
Meget tæt på 100 medlemmer var mødt op og hørte Michaels brændende interesse for naturen - både i det helt store perspektiv fra big-bang til de helt små borebiller. Det blev også til gode eksempler på, hvordan alle vi haveejere kan hjælpe til med overlevelse og udbredelse af de fascinerede sommerfugle. Det handler ofte om lidt kreativitet og en lidt mere afslappet tilgang til, hvordan haven og græsarealerne kan se ud.
Generalforsamlingen berettede om aktiviteterne i reservatet i 2022 og blev fremlagt af formanden Jon Feilberg. Beretning, regnskab og budget blev godkendt, ligesom de opstillede blev genvalgt. Frank Møller Nielsen blev valgt ind som ny suppleant. Bestyrelsen består af 7 valgte medlemmer og 3 suppleanter.