Naturens Dag 8. sept. 2019 i Kværkeby Fuglereservat

I løbet af de 3 timer vi havde krible-kable-dag fik vi besøg af 11 børn og 18 voksne.

Der blev fanget - og studeret - mange smådyr: Stor Vandkalv, Bugsvømmer, Skorpiontæge, Pigsmerling, Hvirvler, to arter Guldsmedenymfer, Vandnymfe-nymfe, Våbenfluelarve, Andeigle, Vinbjergsnegl og Damtæge (skøjteløber). Nyindkøbte luppe, fade, vandkikkert og spand kom i fuld sving.

Som noget nyt havde vi sat vores to havestole ned ved Revlen, og de blev flittigt brugt. Til gengæld gik der ikke så meget kaffe og saftevand som beregnet, folk var vist for optagne af smådyrsfangsten.

John og Jette viste Museet til de voksne deltagere, der ikke krible-krablede.

Vejret var stille og gråt med ganske svag nedbør, som overhovedet ikke generede os. De små fine ringe i vandet var eneste tegn på regn.

En dejlig Naturens Dag i resevatet.
Jon
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk