Fugletur 6. oktober 2024 til Borreby mose

En rigtig flot efterårsdag havde lokket mange ud, så vi var omkring 25 deltagere på turen, der var et fælles MidtNatur og Kværkeby Fuglereservats Venner arrangement.
Jørgen Madsen var turleder og havde efter de seneste observatione valgt, at vi startede med Borreby Mose og efterfølgende kørte til Stigsnæs havn.
Det var vist et godt valg, for der var god gevinst ved Boreby Mose. Ikke mindst de mange Sølvhejrer og Fiskeørne fik begejstringen op hos deltagerne. Som det kan ses af fuglelisten var der dog også mange flere arter at se. Der var tilmed en sæl i Noret.
Efter et par timer her kørte vi videre og startede med frokostpause ved Stigsnæs. Også her dukkede nye arter op, blandt andre blev en Havørn observeret.
Via en tur til Stigsnæs Kystbatteri blev turens oplevelser rundet af med en belønning og stor tak til Jørgen for den gode planlægning.


Vedlagt er også Jørgen Madsens fugleliste som pdf


Link til billederne
https://photos.app.goo.gl/6CMth2oSCkky9pUz9

Hilsen John
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk