Snapsetur 23. august 2020

Søndag d. 23. august – afholdtes traditionen tro Blå Flag Ringsted arrangement – snapsetur. Vejret var fint og solrigt, dog noget trykkende varmt – til en start. I Coronaens skygge var der én mundskænk for hver smagsprøve, og vi lavede en liste med deltagernes navne og telefonnumre, så vi er i stand til at reagere, hvis virussen slog til på adressen den dag.

Inden vi kom i gang, nød vi synet af de et par trækkende hvepsevåger mod syd.

Jens Kruse fortalte veloplagt, morsomt og kompetent om områdets snapseurter/buske. Vi fik at vide, at der i reservatet er mindst 30 arter, der egner sig som snapseurter. Undervejs på turen blev der uddelt de smagsprøver i originale snapseglas, som vi måtte tage med hjem.

Smagsprøverne var velsmagende og velafstemte. Der var mange bitre snapse, men også flere milde og søde. Ingen tvivl om, at Jens Kruse kan sit håndværk. Foruden sin store viden om snapsefremstilling delte Jens Kruse også ud af et hav af snapseanekdoter til stor morskab for de 28 besøgende. Jon havde undertiden andre historier om planterne, så kunne man selv vælge!

Selv om der blev hældt forsigtigt i glassene var det tydeligt, at humøret steg, som vi kom rundt i reservatet. Ved Museet var det muligt at købe opskrifter, færdige snapse og honning. Regnen indhentede os inden de sidste kom ud af reservatet.

En fin dag med smagfulde blomster på flaske.

Jon Feilberg
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk