10 fotografer mødte op denne smukke og varme aften, og snakken gik om udstyr og oplevelser, og inden det blev helt mørkt fløj fiskeørnen over reservatet. Da lampen blev tændt over det hvide lagen og en stabel æggebakker, skulle vi ikke vente længe før insekterne kom, og blitzene begyndte at blinke.
Det var måske ikke den stor artsrigdom, men dog andre insekter end tidligere, f.eks. skræpperodæder, åkandehelmøl, og senere den meget store og fotogene poppelsværmer som aftenens højdepunk, så der blev blinket. Da halvmånen lyste hen ad midnat, næsten lige så rød som blodmånen for nogle dage siden. pakkede vi sammen efter en god aften.