Der var mødt 17 op til turen, der virkelig fik oplevet fuglesang, som Henning introducerede os til. Det var en solrig aften, hvor reservatet viste sig fra sin sukkeste side. Der var nok ca. 5 nattergale der var fordelt i reservatet, der virkelig kaldte på hunnerne, og andre sang på større afstand ligesom gøgen kukkede lidt væk. Der var ligeledes mange andre blandt andet løvsanger, sivsanger, rørsanger og tornsanger, ligesom kærsanger på den anden side af åen. Tæt på indgangen var der også en gærdesmutte der sang så alle kunne høre det. Musvit, blåmejse, stær, solsort og strandskade med unge så og hørte vi. I luften observerede vi fiskehejre og rørhøg. Det blev en dejlig aften.