Vejret var med os på krible-krable dagen d. 8. september. Det var lige ved at være for varmt på denne, den måske sidste sommerdag i 2024. 5 voksne og 3 børn mødte op til den årlige dag med fokus på alt småt i vand og på land.
Fangstredskaber, kaffe og saftevand var i forvejen kørt ud til revlen, så vi gik i roligt tempo op til revlen, mens Jon tryllede to blå blomster om til røde blomster.
På trods af meget 'snask' i vandet ved revlen, blev der bl.a. fanget mosesnegle, posthornsnegle, andeigler, hvirvlere, rygsvømmere, bugsvømmere, dafnier, vårfluelarver, vandnymfefarver, skorpiontæger, stavtæger, elritser, pigsmerlinger og een grøn frø. De fleste fund er dokumenteret på Arter.dk
Dagen sluttede med et sneglevæddeløb ved museet. Løbsdeltagerne var ikke helt i hopla, så konkurrencen fik ikke en klar vinder. Men et godt løb alligevel.
Endnu en dejlig dag i reservatet!