På årets sidste tur, hvor vejrudsigten var blandet mødte 19 deltagere op – de fleste fra MidtNatur.
Vi fik dog fint vejr, med sol og nogen blæst. Vi startede kl. 10 med en tur op i tårnet, og gik efterfølgende mod uret rundt mod Lagunen, forbi Skydesøerne til Fugleskjulet og retur til Naturcentret. Med Arne Hastrup som guide fik vi meget at vide om trækfuglene, hvoraf mange kom fra Sibiriens tundra og var på vej mod Vadehavet i Danmark og Holland. Der kom en del træk af Bramgæs og Blisgæs. Der var mange Almindelig Ryle, der gav opvisning (hvid sol), og en hel del hjejler. Der var også mange spættede sæler omkring et stenrev godt ude i fjorden.
Der var så meget at se på, at de 4 km blev tilbagelagt på 3,5 timer.
Vi spiste vores madpakker ved bålhuset. Efter frokost blev Arne Hastrup belønnet med vin og klapsalve, hvorefter de fleste begav sig hjemad.
Fra fuglelisten kan nævnes: Vibe, Ringdue, Knopsvane, Skarv, Hjejle, Havørn, Bramgæs, Grågæs, Blisgæs, Vandrefalk, Sølvhejre, Stillits, Rød Glente, Sort Glente, Sortkrage, Strandhjejle, Duehøg, Fiskehejre, Almindelig Ryle, Rødben, Tårnfalk, Spurvehøg, Musvåge, Pibeand, Gråand, Spidsand, Bjergirisk, Bogfinke.