Fredag den 4. juli 2025 deltog vi 32 personer i DOF Vestsjællands og Kværkeby Fuglereservatets guidede rundvisning i fuglereservatet.
Jan Badura fra DOF Vestsjælland var vores kompetente guide.
Fokus på turen var ungfugle, og vi så og hørte rigtig mange fugle, så listen her er på ingen måde udtømmende:
Gråstrubet lappedykker med unge, rørhøge med unge, rød glente, grågæs, blishøns med store unger, troldænder, rødstjert, gærdesmutte, tornsanger, gærdesanger, havesanger, munk, rørsanger, rørspurv, isfugl, fiskehejre, hættemåger med unger, knobsvane, strandskader, mudderklire m.fl.