På jagt efter spiselige planter - 18. september 2022

Endnu et Blå Flag arrangement har fundet sted i reservat d. 18. september. Det var "På jagt efter spiselige planter", hvor Lise M. Kristensen var leder. På trods af regnvejret mødte 14 interesserede op på P-Pladsen kl. 10.

Vi kom ikke langt før de første smagsprøver af vilde planter var demonstreret og smagt - Almindelig Hvidtjørn og Hyldebær. Vi fik også indprentet de vigtigste regler for vellykket indsamling af vilde planter. Jeg husker: Kend planterne, pluk nænsomt og kun overjordiske dele, pluk i god afstand fra veje, spørg om lov på private ejendomme.

Så arbejdede vi os langsomt langs Åvejen til Revlen, hvor vi indså, at farten måtte sættes op, hvis vi skulle blive færdige inden det blev mørkt. Ved huset udstilledes alle de indsamlede urter og der var smagsprøver af et væld af bagte og syltede lækkerier med vilde ingredienser. Der er sandelig meget at hente i naturen, også af spiselige urter. En særdeles vellykket tur!

Jon
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk