Kl. 10.00 på en dejlig vindstille formiddag mødte der 13 personer op ved den røde låge til, parat til en tur i Kværkeby Fuglereservatet. Det var Fuglenes Dag, som blev afholdt i et samarbejde mellem Kværkeby Fuglereservatet og Dansk Ornitologisk Forening - Vestsjælland.
Medens der blev budt velkommen kredsede en Havørn over os, og Gøgen kukkede i det fjerne, så det var en god start på turen.
Ved Vigersdal å hørte vi Nattergal synge. På naboens areal gav Rørhøg hannen flot opvisning, og også hunnen lod sig beskue en enkelt gang. Længere nede af vejen blev der set og hørt Rørsanger, Rørspurv, Tornsanger og Løvsanger.
I reservatet svømmede fire par Grågæs med gæslinger stille rundt. Ved Tårnfalkehøjen var der livlig aktivitet af Digesvaler, lige som der blev set Hætte-, Storm- og Sølvmåger. Oppe på naboen mark blev der observeret et par Viber, og på vej over til huset blev set og hørt en del Stære, som yngler i flere af de opsatte redekasser.
Under pausen ved huset gav en Musvåge opvisning i flyekunsten, den blev mobbet af en Gråkrage. På vejen tilbage til parkeringspladsen blev der set og hørt en række småfugle, blandt andet Munken, som sang højt og flot.
Der blev der set og hørt 36 fuglearter, så alt i alt en god tur.
Guide Jørgen Madsen